Punta del Hidalgo til Santa Cruz – tværs over øen
Så kom vi til den store tur – over Anaga-bjergene og til den anden side at øen. Dvs. ca 1000 meter op og ned igen i den smukkeste natur vi kan se. Her er højdeprofilen på dagens tur…det var IKKE for børn!
Vi troede at turen skulle starte stille og roligt med en tur nede i bunden af dalen, det var sådan set rigtigt…men det var vandreteknisk hårdt da der var mange, mange sten og lidt vandresti. Smukt men hårdt:
Og så kom stigningen og det var eddermaneme opad…som i næsten klatre opad! Vi var (også her) meget glade for vandrestavene og Christians højdeskræk vågnede op igen! Dette er det eneste billede fra opstigningen, vi havde for travlt med at holde fast til at tage billeder!
Men det var det hele værd, oppe i højderne var de mest fantastiske udsigter – her er lidt blandet fra turen
På billedet herover kan man faktisk også se vores slutmål – Santa Cruz
Og nedturen var meget behagelig – en god belønning for en god dags arbejde i bjergene!
På vej nedad så vi ogs hvordan man kan flytte ting i bjergene:
Dagens tal:
Hold da op, hvor er det nogle flotte ture I har gået/klatret!
Var det nemt nok at komme tilbage til Punto del Hidalgo?
De bedste hilsner fra Australien, hvor vi efter en del langsomt internet nyder en hurtig forbindelse i Sydney.