Ibiza dag 4: Port de Sant Miquel – Santa Agnés de Corona
Dagens rute gik inde i landet, så vi er gået i ca. 2-4 km afstand fra kysten, så ingen flotte havudsigter i dag. Men til gengæld masser af udsigter over marker og bakkelandskaber.

Udover masser af oliven og figentræer, har vi gået forbi mange marker med Johannesbrødtræer. Det er nogle meget store træer, hvor frugterne er nogle lange bælge, som er meget sukkerholdige og lugter mildt af kakao. Vi har læst at de bruges som tilskud til dyrefoder og naturlige mave-tarm kosttilskud til mennnesker – vi valgte dog kun at kigge og snuse til dem!


Derudover har vi set et kæmpestort træ, som var markeret på vores kort, det er sjældent at et træ i sig selv er en attraktion, meen det var både flot og stort.

Det meste af turen har været på små asfaltveje, men det har været helt OK, da trafikken har været minimal.


Af andre afgrøder har vi set en melonmark og lidt vin og masser af fennikel og rosmarin i vejkanten.

Så alt i alt en let vandredag på landet uden de store overraskelser.
Sant Joan de Labritja → Sant Antoni de Portmany (San Antonio Abad)
Activity 16.5 km • 3:59 h
https://mapy.com/s/cocokuzuge


Nyeste kommentarer