Via Francigena dag 40, Pontarlier til Mouthier-Haute-Pierre
Vi startede højt oppe, omkring 900 meter, hvor sneen stadig lå pænt og dækkede stierne. Men som dagen skred frem, og vi bevægede os nedad mod de 400 meter, forsvandt sneen stille og roligt.

Og ja… den blev så erstattet af mudder. Masser af mudder. Sådan rigtig “se-hvor-dybt-man-synker”-mudder. Altid en fornøjelse!


Dagens tema var lidt “land møder by”. På et tidspunkt gik vi forbi en bondegård, hvor møddingen lå lige ved siden af kirken. Ikke noget med at pakke tingene ind der – det var meget direkte og egentlig også lidt charmerende på sin helt egen måde.

Vi kom igennem et par mindre byer undervejs. Og det er altså lidt sjovt – for “mindre byer” hernede er noget helt andet end i for eksempel Spanien og Italien. Der skal alligevel lidt størrelse til, før der dukker en købmand eller en café op. Til gengæld har vi lagt mærke til, at de små byer ofte har et bibliotek. Det er jo egentlig ret hyggeligt – lidt kultur midt i det stille.
Midt ude i ingenting fik vi også en af de der oplevelser, man ikke lige havde set komme: en para-glider… på snowboard! Susende hen over en sneklædt mark. Hyggeligt og ikke lige det man forventer

Vi tog også en lille detour i dag – omkring 1200 meter ekstra – for at se La Loue kilden. Og det var alle skridtene værd! Vandet væltede ud mellem klipperne, meget smukt

Dagen sluttede med lidt af en nedstigning krydret med fine udsigter

Inden vi nåede vores slutby som ligger smukt ved La loue floden

Saint-Pierre til Mouthier-Haute-Pierre
Activity 26.8 km • 5:48 h
https://mapy.com/s/jerezamuvu


Nyeste kommentarer