Abla til Huéneja
Strid modvind alle 21 kilometer mellem de to små byer på Camino Mozarabe på en ellers rolig dag. For så at ende på et syret albergue…
Dagen startede smukt fra hotellet i Abla hvor vi fik vasket tøj igår. Vi er i dag gået fra ca. 750 til 1150 meters højde, men som tidligere er det mest i udtørrede flodlejer så det er mild stigning hele tiden
Og igen i dag var vinden barsk, så vi havde alt tøjet på incl regnbukser som vind-breakere. Det var klogt og vi holdt varmen hele dagen.
Men det var mest rolig vandring i dag – naturen viste sig i mellemrum fra den fineste side, ellers er der ikke meget at berette fra selve gåturen. Ingen regn!
Og vi kommer forbi mandel-plantager, det er vi ikke stødt på tidligere. Ellers er der oliven overalt!
Vi besøger også kirkerne som vi kommer forbi. De er som sædvanligt meget fine, men lige nu op til påsken er de ekstra flotte. Dels er de shinede op til højtiden, men de har også fundet barerne fram og er igang med at pudse dem af (helt bogstaveligt, vi har gået runde mellem folk der pudser dem). Her er er lille eksempel som utvivlsomt skal bruges snart.
Men ellers skal I da også ha’ en lille update på hvordan kroppene har det. Rikke er flyvende som sædvanligt og Christians dårlige knæ har holdt sig fint. Godt støttet af Voltaren og knæbind, men går det, så går det. Han har lidt muskelsmerter i højre ben, da han sikkert kompenserer med det, så der strækkes ud fra tid til anden.
Og så kom vi til Huéjena hvor vi skal overnatte. Med møje og besvær fandt vi et sted at spise frokost og så hen på hotellet. Som viste sig at være et albergue, dvs. en del mere simpelt. Heldigvis var vi de første gæster så vi kunne vælge det klart bedste rum.
Og et syret albergue er det! Selv de andre pilgrimme som kom var ved at tabe undermunden. Alt er malet, alt er simpelt, alt er meget..basic. Som Mails (en af de andre pilgrimme) sagde “Det er som en kostald, bare malet”
Døm selv, nedenunder er billeder fra badeværelset og vores dine værelse. Resten af huset er omend mere syret..Husk…vores værelse er klart det bedste!
Abla – Huéneja
Activity 21.6 km • 5:18 h
https://mapy.cz/s/huhojejula
Nyeste kommentarer