Via Francigena dag 4: Cura til Viterbo
I dag gik vi til Viterbo, Pavernes By – der boede 8 paver i byen fra 1257 til 1281. Det var lidt uroligt i Rom i de tider…
En lidt varm dag, men vi skulle også kun gå en halvmarathon i dag! Vi har ikke nævnt at der er mange gamle og nye egetræer på ruten, så her er lige et obligatorisk morgenbillede med nogle!
Blandt dagens oplevelser var bilister og motorcyklister som samlede falsk asparges. Det er en velsmagende og sjælden plante…tror vi! Men de kørte rundt og steg ud på udvalgte steder og ledte. En af dem gjorde det i en gammel Fiat 750, så det var fandme med stil!
Ellers var det en dag hvor især Christians ben var tunge, men varmen var hård mod os begge. Så godt at vi kan muntre os med selfier!
Før Viterbo gik vi en lille omvej pga et vejarbejde, og det var helt fantastisk! Vejen var udhugget eller sprængt gennem en bakke, så vi gik i den vildeste hulvej og opdagede ikke byen før vi nærmest stod inde i den. Viterbo har omkring 70.000 indbyggere!
Og så landede vi i Viterbo. Byen har et fantastisk kvarter fra 12-1300-tallet som vi nød at vandre i. Vi havde god tid, så vi endte med at downloade app’en VoiceMap og et kort til Viterbo i den. Det er selv-guidede ture, hvor du vandrer rundt efter en guides anvisninger og bliver klogere på hvad der er i byen! Skide smart!
Og lidt indtryk fra middelalderen! Flere film har brugt byen som baggrund.
Tårne viste status Sten fra etruskerne Flere tårne! Og porte, masser af dem!
Cura – Viterbo
Activity 20.9 km • 5:39 h
https://mapy.cz/s/galazozaga
Nyeste kommentarer