Det jeg ser mest af!
Du har nok set de flotte billeder fra vores tur så vidt…vi er kommet igennem flade områder, vinmarker, olivenlunde og -marker, skove, flodbredder og masser af andet smukt.
Men hånden på hjertet, det jeg ser mest af, er nok dette her
Det er de næste 1,5-2 meter af ruten lige foran mig – hvor jeg skal sætte foden lige om lidt!
Jeg er vrikket om på mine fødder 4-5 gange på de 8 vandredage, så jeg er glad for at støvlerne går op over anklerne – de har reddet mig HVER gang! Og det er lige præcis derfor jeg går i de tunge, tunge støvler (nåja, så er de også fantastiske til at holde vand og mudder væk fra mine fødder).
Og her er så lige et billede af en kirke fra Coimbra i dag – dem ser vi nemlig også en del af, sjovt nok går pilgrimsruten forbi en masse af dem!
Nyeste kommentarer