Gozo dag 1, Ghajnsielem – Xlendi
Så fik vi startet på Malta/Gozo-turene. Vi har lagt ud med at tage katamaran-færgen til Gozo, hvor det er planen at gå øen rundt på tre dage.
Der er nemlig en vandresti hele vejen rundt, så efter en god nats søvn i Ghajnsielem (vi har opgivet at udtale det), gik vi ned til den lokale strand og startede turen. Turen er markeret med røde prikker og røde pile, så vi ved hvornår vi er på den!

Men det var en smuk morgen da vi satte igang!

Det var en dag hvor vi havde stierne for os selv. Vi mødte ingen andre vandrere, men lokale hundeluftere og jægere blev det til. Men så kunne man nyde udsigten, og den var der hele tiden.

Og nu vi er ved udsigterne, så er her lidt om Maltesisk/Gozoisk arkitektur: Næsten alt er bygget af lokale sandsten, og det har man gjort de sidste ca. 700 år. Husene går op til ca. 3-4. etage og hver by har mindst én kirke som er dobbelt så stor som husene. Se billedet herunder som et eksempel.

Og så er der det med sandsten. De er glatte når de er våde, ihvertfald ude på stierne. Men nat-regn gjorde det at vi skulle gå forsigtigt flere steder.

Men udsigterne var der ingen der kunne tage fra os. Flere gange syntes Christian dog at vi gik lige lovlig tæt på en klippeskrænt.

Men reelt var det ikke så farligt og stierne var gode. Afmærkning en var so-so, men der var ikke så mange stier og gps’en fungerede jo fint.
Og efter en kort dag nåede vi målbyen Xlendi som du kan se herunder – vores hotel er den med sorte balkoner lige over Rikkes hovede. Nej vi var for nærige til at få udsigt over vandet. Det havde vi masser af på Menorca for ikke så længe siden!

Siden vi ramte Xlendi kl ca. 12 blev det tid til bustur og turisttur til Gozo’s hovedstad Victoria (Ir-Rabat) hvor vi besøgte citadellet/borgen og den mest fantastiske basilika! Lidt billeder herunder.




Għajnsielem – Munxar (Il-Munxar)
Activity 12.8 km • 3:07 h
https://mapy.com/s/bukutosapu


Nyeste kommentarer