Gudhjem til Sandvig
Nød regnvejret om natten på vandrehjemmet – om morgenen var der fugtige gader, og ikke mere regn! Vi startede dagen fra Gudhjem til Sandvig med lidt snyd. Vi tog bussen til Østerlars for at se rundkirken i al sin morgenpragt. Fra deres hjemmeside:
“Kirken er den største og ældste af Bornholms fire rundkirker, og ligger på en bakketop på Vietsvej ca. 500 m nord for Østerlars by. Kirken menes at være opført omkring år 1150. “
Og så fortsatte turen ellers – for første dag på Bornholm har vi ikke spist fisk! Vi er gået en smule kold i sild…..
Vi kom forbi helligdomsklipperne – og fik museets cadé åbnet. HEY DER ER KUNDER!!! og fik derefter kigget os godt omkring på stenene her ved kysten! Tænk at vi har sådan noget her i Danmark – meget fremmedartet for os der bor ved den kedelige østkyst i Jylland!
Synet fik mig til at tænke på denne sang…
“Slet ingen kan tænke langt mindre tro
– fra Sorten Mulds CD Mark II
hvad ondt en sømand må lide
Han haver hverken dag eller nat nogen ro
for alle søfarlige kvider
for banker og skær
for storm og uvejr
sirenesang og andet deslige “
Rikke skulle også lige kommunikere med have-passeren hjemme i Aabenraa undervejs. Det er hårdt at være på ferie!
Og hun kunne huske helleristningerne heroppe på nordøen fra turen med 7. klasse for mange år siden, så dem skulle Christian også slæbes forbi. 4000år gamle – meget imponerende at tænke på at der sad én og lavede tegn i granitten..
Og så lige en aftenstur
Velankommet til Sandvig Familiecamping tog vi lige en æresrunde på Hammerknuden – og fik set Salomons kapel og dens vogtere!
Første tur – det var dagens vandring
Anden tur var bare en hyggerunde om aftenen!
En dejlig dag med to vandreture fra Gudhjem til Sandvig plus en tur rundt på Hammerknuden. Du kan læse om de andre dages ture på Bornholm Rundt i 2018 lige her.
Når i kommer til Hammers Hus tror jeg der ligger en butik hvor i kan købe trolden. Så står det på kaffe med solbær g tyk fløde – altså her ved køkkenbordet.
Velbekomme!
Så er det frokost. I får vel dejlig røget fisk med dejligt tilbehør. Er er lidt blæsende og koldt, men et godt stk. Rugbrød med hjemmedyrket tomat fra den sydlige koloni er heller ikke så ringe.