Via Francigena dag 20: Molino del Piano til Podenzana
I dag gik vi atter langt og højt, faktisk har vi i dag gået klart flest højdemeter. Og landskabet og stierne har også været meget anderledes end tidligere på Via Francigena.

Og igår fik vi burger! På et fantastisk sted! Pizzeria Respiro del Drago – husk navnet, de har pyntet med billeder fra Ringenes Herre, dragehoveder, balrogher og har en ret stort udvalg i brætspil, bl.a. fandt Christian spillet Talisman, som han har brugt mange timer med. Og så var dem der arbejder der ualmindeligt flinke!
Talisman! Interiør
Men dagens vandring…vi var ekstra tidligt afsted da vi vidste at det ville blive en lang og bakket dag – og startede langs kanalen som vi også gik ved igår.

Og så gik det ellers bakke op og bakke ned! Tre stigninger var spredt ud over dagen, første på ca. 250 højdemeter, næste på ca. 300 og den sidste på ca. 250 mere. Plus nedstigningen plus det løse. Fantastiske udsigter undervejs.

Og stien var markant anderledes end tidligere. Faktisk minder det hele meget om Tyrol, bortset fra at husene ser anderledes ud hernede og der ikke er små halvdøde byer på hver anden bakketop. Skovstier og fantastisk godt skiltet – også for os som går mod strømmen.

Og vi oplevede flere små bakketop-byer undervejs, så I skal ikke snydes! De er fantastisk flotte på afstand og til den døde side når man kommer igennem dem.
Ponzano Superiore Vecchietto Bibola
Og vi havde stierne og vejene for os selv. De lokale har fejret påske, så dem har vi ikke set meget til, bortset fra da vi ankom til hotellet. En påskefest var tydeligvis lige afsluttet, så vi var mildt sagt noget af en støvet og stinkende kontrast til alle jakkesættene og lårkort med palietter…

Castelnuovo Magra – Podenzana
Activity 27.6 km • 6:27 h
https://mapy.cz/s/poladameha
Påskefest i Italien – foregår den på samme vis som herhjemme hos os danskere – våd?
Faktisk ikke – vi så ingen småberusede eller fulde mellem dem. Det e r mere indtrykket at det går på at familien mødes, udveksler påskeæg og æder og snakker sig igennem rå mængder af mad…