Natvandring fra Mandø til Vadehavscentret

Så skulle vi prøve noget helt andet – en vandretur om natten, i vadehavet! Det blev en enestående oplevelse af natur, fred og sjovt nok også farver! Ja, man mærker virkelig naturen når man går i vand til knæene…

Vi havde booket en natvandretur med guide fra Mandø til kysten / Vadehavscentret. Centret holder den slags nattevandringer to gange om året – dels skal det selvfølgelig være nat, men der skal også være lavvande så man kan gå fra Mandø og til fastlandet.

Så vi mødte op kl. 22 ved Vadehavscentret og tog så afsted med 12-15 andre vandrere og guider. Og vi havde brugt meget energi på at finde ud af hvad man mon skulle have på af tøj og især sko. Vi skulle jo gå på/i vandet og i noget ukendt føre. Vi havde valgt vandresko/løbesko og vandresokker og accepterede at fødderne blev gennemblødt, for vi var ikke glade for at gå 8 kilometer i gummistøvler og ville have stabilt fodtøj på.

Og vi kunne se på de andre gæster at de også var i tvivl, for hele spektret var dækket! Der var alt fra sandaler over mindre gummistøvler og til vandrestøvler! Og der var ikke noget som var mere rigtigt end andet. Men center tilbyder gummistøvler og vaders, som nogle så også benyttede sig af. Det skulle vise sig at på denne tur var gummistøvler nok det mindst egnede, men mere om det lidt senere…

Og så var det ud i vognen bag traktoren for at blive kørt derud i de sidste stråler af solnedgangen. Det var en oplevelse i sig selv – med solnedgangen som bagtæppe sad vi og overvejede hvor højt vandet ville stå! Det er også her på sin plads at sige at det havde øs-regnet hele dagen, men havde klaret op nogle timer før vi skulle afsted. Så godt nok var der ebbe, men kom jo en del vand fra land som gjorde at der var mere vand at gå i end normalt.

Men vejret til vores vandring var perfekt! Næsten helt vindstille og ingen regn – der var skyet, men enkelte steder var der huller i skydækket så vi kunne se stjernerne.

…og det er så her vi ikke har flere billeder fra turen. Det var ganske enkelt for mørkt og vi ville ikke forstyrre vores (og andres) øjne med lyset fra mobilskærmene.

Så hvad kan vi fortælle om gåturen? Jo, den startede på asfalt, så grus og så havbund. Godt føre – lidt stenet den sidste kilometer før land, men vi havde taget vandrestave med og de hjalp fint. Og gik i vand i vel 80% af turen – halvdelen af turen i vand til anklerne og den anden halvdel i vand til knæene).

Og det var mørkt! Men forestil dig at himlen, skyerne er mørkepetroleumsblå – og at vandet er det samme, men du kan se at det er en anden konsistens end himlen. Ja, det lyder underligt, men det var helt forrygende. De andre gæster var som sorte profiler på en mørkepetroleumsblå bund og baggrund. Helt fantastisk!

Og det var godt at guiderne var med – man skulle lige være vågen for at holde sig på stien i vandet. De stiller døde træer med 10-15 meters afstand langs stien (som hedder Mandø Ebbevej). Og så kan man se 1-2 træer frem om natten. Her er et billede af det i dagslys, hentet fra Vadehavscentret Facebook-side.

Og så oplevede vi Morild! På dele af turen var der små lysglimt ved fødderne/skinnebenene når vi gik i vandet! Det var som at gå på stjerner når det var mest! Her er hvad Wikipedia siger om det:

Morild er et naturfænomen, hvor havet synes at lyse eller glimte. Naturfænomenet baserer sig på at havlevende organismer udviser bioluminiscens. Der er mange mikrober og nogle havdyr, som kan forårsage morild. I danske farvande, er det som regel fure-alger i slægten Noctiluca; typisk arten Noctiluca scintillans.

Morild kan opstå spontant eller induceres af bevægelse, f.eks. fra skvulp, fisk eller mennesker.

Så det var bare en heldig ekstragevinst, som fik os til at gå og kigge ned på fødderne flere steder! Og nu vi taler om ekstragevinster….lyden af folk, som tømte deres gummistøvler var også en del af turen! Vandet stod nemlig så højt at det løb ned i de lange gummistøvler – så folk tømte dem så snart vi gik på de mere lavvandede strækninger eller stod stille!

Så vi var glade for vores fodtøjs-valg!

Turen endte på 6,9 kilometer og tog os 1time og 50 minutter!

(Og forresten, så er det her ikke en reklame-post, vi har selv betalt for turen og Vadehavscentret ved ikke at vi skrev denne post – og har aldrig givet os noget!)