Pedralva til Chabouco
Dagen startede pokkers tidligt. Vi gik tidligt i seng nu i vores lille feriehus efter en fremragende aftensmad og kl 22 blev Christian vækket ved at det dryppede regnvand ned i hans side af sengen da det regnede kraftigt udenfor.
Vi sover i vores soveposer da det er ret koldt om natten, men den slap for vandet. Heldigvis var der andre senge i huset, så vi fortrak derind for resten af natten!
Op og afsted kl ca. 7 – da vi er de eneste der er så tidligt oppe havde vi planlagt med at den større by som vi ville nå efter et par timer, skulle være vores første fodringssted!
Carrapateira blev internt mellem os omdøbt til “Brunch City”. Det er nemmere at udtale.
Og vi var der ved 9-tiden, hvilket viste sig at være for tidligt. Ingen barer eller caféer var åbne… Men vi fandt et fint minimercado og købte ind til og spiste morgenmad på byens torv. Der manglede kun den varme kaffe!
Ellers var dagen startet som gårsdagens sluttede. Regnvejr. Men i dag var det stabilt regn, dog ikke så meget af det at det rigtigt gjorde noget. Det var vådt overalt, men vi kunne holdt alt tørt og senere i løbet af dagen klarede det op, så der kom lidt sol mellem finregnen.
Og det gik i bakke og dal. Utroligt smukt og idyllisk – men der var også mange ruiner og vi har en fornemmelse af at det er lidt langt ude på landet herude! Ikke altid forbindelse på telefonen..
Sidst på dagen gik vi langs en vej og det slog os at bilernes nationalitet er meget varieret! Ca. halvdelen af dem er portugisiske, resten er fra Tyskland, Holland, Frankrig og England…sådan cirka! Blanding af tilbagestående og turistattraktion?!
Dagens tur
Pedralva – Chabouco
Activity 23 km • 6:27 h
https://mapy.cz/s/mumajafobo
Nyeste kommentarer