s’Arenal d’en Castell til Platges de Fornells
En kort tur, mest i solopgang og skov frem til Platges de Fornells. Her skal vi slappe af for at samle energi til morgendagens lange tur.
Aftensmad, søvn og morgenmad på hotellet blev fint klaret uden særlige oplevelser, så vi forlod den fra morgenstunden, og gik gennem den meget stille by. Et kig bag over skulderen viste byen med en smuk oplyst øjebæ. Gæt hvor vi sov.

Men hurtigt ude af byen, gik det op af klipperne igen. Og vi mødte snart egnens sorte geder, som ikke var synderligt skræmte af os.

Men smukt var det! Sollyset her fra morgenen af gør virkeligt turen til en usædvanlig fin oplevelse.

Og vi kom hurtigt ind i let skovbevoksning – men stadig med masser af klippestien under støvlerne!

Men vi kom også på gode gamle skovstier – og noget som slog os var hvor fint de holder stien klippet til. Vi talte om det igår og ser det igen i dag! Altså, de trimmer buske og træer langs stien bedre end de fleste villahaver i Danmark! Se bare herunder…

Og også i dag kom vi forbi let oversvømmede dele af stien, godt at vi går på nogle tørre dage!

Den sidste del af ruten foregik på asfaltveje, men spanierne er heldigvis fine til at holde afstand. Og vi følte os virkelig velkommen til Platges de Fornells, dagens slutby!

Netop indchecket på hotellet er vi blevet opgraderet til All Inclusive! Det lykkedes! Uden at betale ekstra! Men barerne åbner først om 15 minutter og køerne ser seriøse ud. Så vi holder lidt igen…men resten af dagen står på at lade op og få købt ind til i morgen.
Vi forventer at morgendagens tur bliver feriens længste – mellem 35 og 40km. Nok tættest på de 35, men det er i absolut urørt natur (læs: ingen restauranter, byer, toiletter, snackbars eller andet). Så vi tager mad og drikke med til en 10-12-timers tur. Vi starter igen med solopgang i morgen når vi er skiftet til vintertid i nat!

Es Mercadal (Mercadal) – Platges de Fornell
Activity 11.5 km • 2:47 h
https://mapy.com/s/nelanecudu


Nyeste kommentarer