Via Francigena dag 29, Lambrinia – Santa Christina
Så blev det tid til en dag med lidt hvilepause. Vi har slidte ben (især Christian) og koblet med problemer med at finde overnatningssteder de næste ca. 50km, fandt vi en smart løsning.

Vi har booket to overnatninger i den nærmeste større by (Pavia) som Via Francigena går igennem og kører så til&fra ruten som det passer os. Og i dag var det så en kort tur.
Og vi var lidt tidligere oppe end normalt – afsted ved 7-tiden, og det var en hel fantastisk solopgang værd. Her er Christian, vores b&b samt solen! Alle pengene værd!

Og det flade landskab skuffede ikke i dag – vi kom forbi en borg/slot, hvor denne fantastisk fotogene bygning lå lidt til siden. Som noget fra et romantisk maleri!

Rikkes kamera er en del bedre end Christians, så der er mange billeder fra den (og dermed af Christian). Så her er lige én af Rikke så I kan se at hun er still going strong!

Og John – så var der wildlife! Langs en bæk stødte vi på 9-10 oddere/bævere. De spiste, svømmede eller dasede foran deres huler og vi måtte jage en enkelt ned fra stien hvor vi forstyrrede dens blomstermorgenmad.
Smal hale, store knurhår, ingen dæmninger – hvilket dyr er det?

Og så kom vi til Pavia. Vi kendte egentlig ikke noget til den på forhånd, men det er en usædvanlig charmerende studieby med et universitet fra omkring 1360. Det inkluderer natteliv, små butikker og et ungt bybilledet – ret fedt!

Og selvfølgelig også en stor katedral – her er et lille udsnit af den. Rikke er advaret om at den skal udforskes indefra i morgen…den er lukket i dag!

San Colombano al Lambro
Activity 12.9 km • 2:45 h
https://mapy.com/s/jejujaboga
Nyeste kommentarer