Puerto de la Cruz – La Orotava og retur
I dag gik vi op til byen La Orotava, som er den gamle by ca. midt i den kæmpestore dal her på nord-øst-siden af øen. Og det er den gamle store by – for Orotavadalen er navngivet efter den! Vi startede med at gå forbi havnen fra morgenen af.
Og så gik det ellers opad gennem byerne. Vi gik på fortove det meste af dagen, og gik fra 0 højdemeter til omkring 400!
Og opad gik det. Med udsigt! Mellem den 21-22/12 havde det sneet på toppen af Teide og det var en fantastisk udsigt at have over højre skulder på hele opturen!
Det var også noget af en event for de lokale at det sneede deroppe, så vi må håbe at det bliver liggende! Der er en del postkortmotiver der skal opfriskes – det er længe siden der har været sne dér!
Op, og ind i den gamle by gik det. Til ENDNU en jule-krybbe. Denne gang i 1:1 størrelse og med masser af plastik-håndværkere, dyr, tre vise mænd og Jesusbarn.
Og vi besøgte også kirken. Ingen tur uden at Christian skal hilse på Gud og gå en runde under blyindfattede ruder.
Og så på parkbesøg – Victoriaparken med et ubrugt mausoleum (dvs. han blev begravet et andet sted end det mausoleum han fik bygget..)
Og hvis man skulle være i tvivl, var der også fremragende udsigt derfra!
Og så gik det fint ned af bakken igen – samme tur ned, men bare meget hurtigere! Lårbasserne blev brugt, men på fortove var det til at have med at gøre. Og vi skulle da også lige ind i den botaniske have, da den nu lå på ruten!
Christians yndlingstræ er faktisk i den her have – det er en Ficus Macrophylla f. Columnaris – eller mere mundret Lord Howe’s Figen. Da den kun gror på Lord Howe-øerne. Hvor det så end er..
Men det var en dejlig dag, som faktisk beviste at selvom man går en hel dag langs veje og fortov, kan der godt være smukke naturoplevelser alligevel. Nyd f.eks denne del af opturen.
Fik vi nævnt Teide med sne? Nyd det sjældne billede her.
Puerto de la Cruz – La Orotava og retur
Activity 15.3 km • 4:27 h
https://mapy.cz/s/dupapanuse
Nyeste kommentarer