Puerto de la Cruz – Mirador San Pedro og retur

Det er en tradition at vi den 25. december går en tur fra lejligheden. Belært af bitre erfaringer ved vi at denne dag er Sydeuropa noget nær gået i stå. Restauranter er lukkede og busser kører ikke.

Morgenbillede

Så det sikre er at gå en vandretur direkte fra lejligheden. Så det gjorde vi! Syd-vest ud af Puerto de la Cruz er der heldigvis en dejlig rute som slutter i et udsigtspunkt (San Pedro).

Udsigter, udsigter

Så det blev en fin kysttur i et let klamt klima. Solen skinnede meget af tiden, men der var noget dis og det gjorde os let svedige og fugtige. At det gik op og ned hele tiden hjalp også lidt.

Opad under træet

Turen går forbi og igennem flere resorts med lejligheder og små/store feriehuse. Prøv at gætte hvilken nation der er mest repræsenteret på navneskiltene…

Hier geht es gut!

Og med lukkede butikker og ikke så meget at tage sig til, var der en del folk ude på ruten. Heldigvis ikke så mange at det trak ned i oplevelsen – det hvar helt tilpas!

…og op/ned!

Så der var det hele! Hundeluftere, pallietkjoler, familier med små børn, cyklister(!) og masser af vandrere som os.

Og bananplantager

Vi spiste frokost og nød en kop kaffe ved Mirador San Pedro – caféen der var åben! Og vendte så hjemad igen.

Christian on the rocks!

Og det var over middag, så de tomme strande vi gik forbi fra morgenstunden var nu befolkede af …well..alt fra strandløver til rødviolette englændere til ..tja, du har nok fanget at det var noget broget. Men vejrmæssigt ikke så dramatisk som billedet herunder antyder! Det var varmt og solbeskinnet!

Strandløver og ikke noget vejrdrama

Og med gang i det kunstige vandfald skulle der også tages kunstbilleder. Man kan lige ane en regnbue på Christians bryst, da solen faldt helt rigtigt…

Han er fisk, ikke vandmand

Puerto de la Cruz – Mirador San Pedro og retur
Activity 13.9 km • 4:10 h
https://mapy.cz/s/hujagesoma

Leave a Reply