Choupana til Monte
Dagens tur er lidt de samme stier og levadaer som i går. Men går modsat retning af gårsdagens tur! Og nu er der mennesker på ruten – og en mere nænsom vej tilbage til Funchal.
Det betød at vi igen skulle 5-700 meter opad for at gå på levadaen. Og da vi ikke postede billeder af hvordan det var igår, skal du da ikke snydes! Som 4 kilometer op ad Wilhelmstrasse!
Og det gav igen sved på panden – og fantastiske udsigter!
Vi tog dog mange pauser, for der var ikke noget der hastede. Så udsigten blev nydt i stor stil i dag.
Og der var også andre oplevelser på vej op. F.eks. fantastiske parkeringer – om der er 5cm eller en halv meter til muren kan vel være ligemeget..
Og så nåede vi levadaen og afsted gik det. Og straks oplevede vi den sjove krølle at se det samme både uden og med mennesker. Fra alle mulige lande, som hilser og går stille forbi, i al slags tøj (man kan tage en sejlbane op til Monte, så det er ikke kun fitte hiker-typer, man støder på)
Da vi nåede Monte var der gang i turisteriet, så vi belønnede os selv med en snack og gik ned igen. Denne gang ad landevejen, som var noget længere end den direkte vej, men med en langt mildere hældning. Så man kunne gå uden at skulle bremse hele tiden og slet, slet ikke så anstrengende.
Til sidst er her en video som – udover et avocado-træ viser hvad vi også støder på meget af hernede. Gøende hunde Heldigvis altid lukket inde, men de er vitterligt overalt så snart man er lidt ude på landet.
Trip Monte
Activity 14.8 km • 4:08 h
https://mapy.cz/s/nekekocovo
Nyeste kommentarer