Et par ture omkring byen og kunsten at sige fra, mens legen er god

På feriens sidste dag havde vi planlagt et par mindre ture omkring byen efter en lidt større tur igår. Og ad byens små veje gik det op, op og op! Til den blev til vandresti og alt var som vi kender det!

Vi havde egentlig satset på en rundtur fra morgenen af, men et skilt som ikke var til at tage fejl af (Gå IKKE her! Fare!) gjorde turen lidt mindre.

Her er vores stave – dem har vi været meget glade for på denne ferie, da de har lettet såvel op- som nedturene gevaldigt og aflastet knæ og ryg! Og er fantastiske for balancen når det går nedad! Og opad!

Og så da vi var ca. halvvejs og svingede ind på stien hjemad, traf vi et hurtigt og let valg. Den sti går vi fandme ikke på!

1 stk ret ubrugt sti (dvs delvist overgroet), som er ret smal …vel en halv meters penge… til gengæld på en klippe hvor der er LANGT ned! Christians højdeskræk var det første som gav op..ret hurtigt… og Rikke var hurtig til at slutte sig til at tage turen hjem som vi var kommet. Hun er noget….tør jeg skrive det… bred i det og kunne godt se udfordringen med den sti. Hun bærer nemlig vores rygsæk 24/7!

Kan du finde stien her? Vi valgte den fra…

Ellers smukke udsigter! Anaga-bjergene er meget fotogene!

Og så hjem på hotellet til lidt frokost og endnu en lille tur i byen!