Man ville ikke tro at det fandtes hvis man ikke så det..

En almindelig aften på Via Francigena. Lidt død by, men vi skal da lige ud at spise.

Har delt vores lejede lejlighed med to franske kvinder som kun taler fransk. De var vist strandede i byen, så vi får en returkommission på 20€ for at lade dem sove her. Vi havde gjort det gratis. Møder en af dem på vej ind i byen og kommunikerer via Google Translate – hun på sin telefon og vi på en af vores! Hyggelig snak, i øvrigt!

Nå, videre mod byen. Der spiller et dukketeater på byens plads foran få tilskuere. Ud fra musikken er det meget dramatisk.

Alle restauranter er døde. Men en delikatesse er åben og er en åbenbaring. Søde damer laver maden, taler godt engelsk og forklarer hvad vi kan vælge imellem. Lækker mad og lige et bord med to stole til os. Super service og en lækker oplevelse!

Videre til apotekeren. Det eneste compeed de har er lige den vi skal bruge, så der er fælles jubel hen over disken!

Og så på bar. Den eneste åben i byen. Alle de lokale mænd snakker og ryger udenfor, så vi går ind. Får en øl og finder en pose chips – meget let da det også er lidt af en købmandsbutik, da den slags butikker også er døde her i byen. På TV’et kører et madprogram med nonner. På italiensk. Rent og pænt og vi har det faktisk helt hyggeligt.

Det var bare en almindelig aften i San Germano Vercellese og egentlig kke nogen særlig unormal aften på Via Francigena. Eventyr kommer tit hvor vi mindst venter det!

Nu ligger vi i sengen og nyder udsigten fra værelset – se herunder.