Rundt på vulkan-rand, Sete Citades
Så blev det tid til den helt store tur! På øens nordvestlige ende er en udslukt vulkan, hvor man kan gå hele vejen rundt på kraterkanten. Og det ville vi frygteligt gerne!
Så vi har ca. en million billeder af et vulkankrater, så her er den lige for en god ordens skyld.
Krøllen er at vi var her på Azorerne for ca. 19 år siden og var oppe at gå noget af turen dengang. Og det var overskyet, tåget og pissede ned hele turen. Bortset fra 10 minutter hvor vi fik et lille blik ned i krateret! Så der var noget at revanchere.
Læg mærke til at på billedet herover er to søer – kaldet “Blå” (nærmest) og “Grøn” (den lille fjernest væk).
Men vi har checket vejrudsigten konstant hernede for at se hvornår vejret mon var godt heroppe. Og i dag var dagen! Og det virkede!
Vi startede med lidt sky-dis heroppe, men det forsvandt hurtigt og vi havde en fantastisk tur på meget godt og jævne grusveje.
Og der var masser af højdemeter! Startede i ca. 270m og kom op i ca. 850m, men der var meget op og ned i løbet af dagen…
Det var også en strækning langs en hovedvej, men udsigten var hele tiden verdensklasse.
Og her lidt stemningsbilleder, for der er søreme nok at tage af! Nede i krateret ligger byen Sete Citades, hvor vi gik ned til sidst for at købe en is – og fordi der stadig var tid til at den eneste bus på dagen kørte hjem!
Trip Sete Cidades
Activity 20.9 km • 5:03 h
https://mapy.cz/s/gonopoholo
Nyeste kommentarer