Tur over Ribeira Grande

Sikke et eventyr! En tur uden de store forventninger blev til en oplevelse med ildelugtende varmekilder, dæmninger og vandfald!

Vi kører jo rundt med bus, og søndage er altid lidt spændende…så vi havde aftalt at tage med bussen til øens næststørste by og så gå en tur der…så måtte man jo kunne komme hjem igen! Ergo ikke de store forventninger og en tur ud i det ukendte.

Så på vejen derhen opdagede vi at vores vandretur gik tæt forbi nogle varme og forhåbentlig ildelugtende kilder, så allerede der +1 til turen.

Og her er vores vandrestave – købt for samlet 40kr i Blå Kors. Vi har kun håndbagage med (travel light) og anede ikke om de kunne komme igennem security….så vi ville ikke satse vores gode stave. Men Christian blev lige checket en ekstra gang og stavene skulle vises frem – for så at blive godkendte!

Gode stænger!

Og op gik det på en fin, fin grusvej/sti. Det var sikkert den gamle fine vej, da der var plantet en del platantræer langs den.

Dagens hovedvej

Og så kom vi til Ribeira’s termalbade og varme kilder. En lokal specialitet tilberedes i den varme undergrund, så det ser sådan her ud

Dages ret forberedes i hullerne

Og hvis man ville bade, var der faciliteter for 3 euro – vi nøjedes med en kiks og udsigten.

Badehus til venstre, varmt vand lige forude og håndværkertilbud på toppen…

Så opdagede vi at der var en dæmning som man kunne gå hen til og så begyndte eventyret. Hold fast, hvor blev det smukt derefter!

På vej til dæmning

Vi har fået Azorerne beskrevet som en blanding af Hawaii, Irland og Færøerne og vi er helt enige! Kilderne her er meget fugtig-varme og lugter en del af svovl/rådne æg, men jorden er lun!

Varm væg

Og så dæmningen – meget, meget smukt. Ligger helt gemt væk, men er startskuddet til en masse vandenergi her på egnen.

Bygget omkring 1910..

Og så gik det hjem igen ad en anden vej. Vi skulle følge vandrøret fra dæmningen et godt stykke og havde ikke lige tænkt over hvad det mon kunne bringe med sig. Så Christians højdeskræk blev fandme udfordret, lad os bare sige det!

Vandrør!

Først fik det fint langs røret, men så…

Smukt, men det så Christian ikke..

Og så hen igennem kløften…ja, der er huller i belægningen eller risten, som det vel er. Heldigvis ingen rust!

Aaargh langt ned

Og vupti! Efter en nedstigning uden lige stod vi pludselig sammen med 25 turister ved en parkeringsplads! Hvad foregik der mon her? Et par stykker var aldeles ….afklædte…Og så opdagede vi vandfaldet!

Flere af turisterne var kørt direkte derop fra et krydstogtskib, så vi var uforvarende vandrede ned ved siden af en af øens flotteste vandfald. Det forklarer bedre den voldsomme nedstigning…

Vandfald! Salto Cabrito!

Og det lykkedes os at tage et par billeder uden så mange turister, men badenymferne kunne vi jo ikke undgå…

Og så helt uden andre turister!

Trip Ribeira Grande
Activity 15.5 km • 3:55 h

https://mapy.cz/s/cunejoloze

3 Responses

  1. John Pfeiffer Jensen says:

    Herligt. Tak for delingen☀️

  2. John Pfeiffer Jensen says:

    … så lykkedes det at få en kommentar igennem. Jeg forsøgte også uden held på Jeres første indlæg. Så skønt med Jeres rejse- og turbeskrivelser. Lærerige og humoristiske. Tak for delingen..

    • Christian says:

      Takker – vi skriver dem også som en slags dagbog, og så kan vi lige så godt gøre dem sjove at læse for os selv!

Leave a Reply