Telde til San Mateo – op, op og op
Vores tur gik fra hoveddøren og hele vejen op til San Mateo over flere højderygge. 18 kilometer med 1200 meters stigning på over 6 timer.
Da det er søndag er de fleste busruter på lavt blus, så det er smart at gå en tur fra hoveddøren og ud i verden. Så Christian havde fundet en tur som gik op til San Mateo, et stykke op af bjerget.
Morgenen startede i fuld sol efter en ordentlig omgang morgenmad – müsli med bananer og Weetabix holder os kørende i mange timer!

Ca. her vidste vi at vi havde fundet ruten!
Dagen viste sig at være med mange højdemeter – den første store knold vi nåede toppen af, hedder Montaña de Las Palmas og blev nået efter 400 højdemeter. Så var stemningen slået an. Med kors på toppen og det hele!

Christian på Montaña de Las Palmas
Og så gik dagen ellers med store oplevelser på bjergtoppene og højdedragene – her er lidt indtryk!

Der er langt ned!
Stierne var rigtig gode, men det var enkelte steder også godt at vi havde stavene med. Det var pænt varmt, så vi fik også svedt godt igennem..

Ja, det er frodigt på bjergets skyggeside
Turen blev ærligt talt længere end vi regnede med, men benene og fusserne var heldigvis rigtig gode!

Ja, der var udsigter hele dagen
Og dagen sluttede i San Mateo – der var søndagsjulemusik og godt gang i den! Vi nøjedes med mad og drikke i byen!

En småsyret afslutning på dagen!
Vi troede at bussen gik løbende fra San Mateo, men måtte erkende at vi skulle vente fra kl 1640 til 1930 før den gik…Så vi traf en hurtig beslutning og gik i højt tempo langs hovedvejen til en nærliggende by for at komme med bussen kl 1815! Det gav lige 5 kilometer mere i benene!
Her er den glade Rikke foran busholdepladsen med tidsplanen som viser at vi er kommet til det rette sted!
Og her er dagens tur, excl busvandreturen!
Hej Christian,
Det er da en sej tur I er ude på. Godt gået. Fortsat god tur.
Venlig Hilsen John
Takker! Vi kan stadig mærke det i benene, men har mod på nye ture!