Via Francigena dag 48, Grandchamp til Langres
Vi fik dejlig aftensmad (table d’hôtes ) på vores B&B og spiste sammen med et par fra Flandern der var på cykelferie som også overnattede der (og de havde også fulgt med i starten på Flandern Rundt). Vi boende lidt ude i ingenting så dejligt at der var mulighed for aftensmad.

Dagen startede med masser af morgenmad, det var rart da vi i dag skulle gå langt, og det vi spiser inden vi går skal vi jo ikke bære på. Vi har gået ca. 60 km siden sidste indkøbsmulighed, så vores rygsække har været godt fyldte med diverse madvarer.

Den første del af turen gik gennem en del skov, på fine stier.


Træerne er sprunget ud og pynter i landskabet

Frokosten blev indtaget med fransk popmusik som lydtæppe igen i et busskur (fint træskur). Der er ikke så mange bænke i de små byer, men mange har et busskur.
Efter frokosten kom vi forbi et befæstningsanlæg fra 1870erne som var ved at blive renoveret.

Herefter gik turen forbi marker med alle de dyr der hører til (heste, køer og får).

I dag gik den sidste del af turen langs en større sø. Der var en del sump / mose i enden af søen hvor vi startede- vi så ingen frøer med vi kunne høre dem!!.

Vi gik på en fin vej, vel 1-2 km uden rigtig at møde nogen, hvilket vi undrede os lidt over da det der helligdag og vejret er helt perfekt til skovtur / udeaktiviteter.

Undringen holdt dog op ret pludseligt, da søen var udvidet det at fylde hele stien. Vi måtte jo forbi og det foregik i gennem et meget tæt krat – det var ikke så rart. Efterfølgende kom der nogle yderligere oversvømmelser af stien hvor vi også måtte en tur i krattet. Dog blev det hele bedre og bedre jo tættere vi kom på campingpladsen i enden af søen.




Vi kunne se slutbyen Langres det meste af eftermiddagen, da det er en by med borgmur, som selvfølgelig også ligger på et højdedrag. Den minder lidt om det vi tidligere har set i Toscana.

Det sidste stykke til Langres var på gode stier, med en lille stigning op til byen.

En god og oplevelsesrig vandretur sluttede med et hurtigt check-in i vores lejlighed og en pizza på den lokale takeaway pizzarestaurant.
I dag holder vi hvile og museumsdag her i Langres.
Grandchamp – Langres
Activity 36.9 km • 7:44 h
https://mapy.com/s/lanusonesa


Nyeste kommentarer