Via Francigena dag 49, Langres til Mormant
Vi tog en hviledag i Langres med museumsbesøg og lidt borgvandring – og gik dagen derpå en lidt længere tur end planlagt.
Vi har haft Langres som et lille delmål i nogle dags, og havde booket to nætter dér til at restituere efter en meget lang dag og lege lidt turist! Så der blev tid til at vaske 2/3 af tøjet og vaske+vokse støvler. Prøv om du med det bare øje kan spotte den støvle som mangler at få gnubbet boks på sig.

Og der var tid til at hygge i Langres. De er meget stolte af bysbarnet Denis Diderot, som skrev en encyklopædi i oplysningstiden (ca. 1700-1800). Og siden hans museum var det eneste åbne…herunder er et billede af ham. Det skal du også tvinges til at se, da vi har det ca. 80 portrætter af ham…

Og Langres er en gammel strategisk borg – helt tilbage fra Cæsars erobringer. Så vi gik hele den gamle by rundt på borgmuren. Den er bygget om mange gange – senest efter tyskerne tog Rhinlandet tilbage i 1870’erne.

Og så gik vi videre mod Leffonds – de næste par dage har det været lidt svære at finde overnatningssteder til. Men den officielle side for ruten har en liste man kan bruge og den tyede vi til og lavede en aftale pr WhatsApp!

Så undervejs på dagens tur opdagede vi at listens overnatning i Leffonds ikke ligger i Leffonds…men ca. 4-5km længere væk! Heldigvis er den lige på ruten, men det ændrede dagens tur fra ca. 28km til 33km. Og det var meget varmt i dag.

Temperatur op til 21 grader og ikke en sky på himlen. Uden vind og lige i solen – vi er langt fra snedriverne nu! Vi har også delt ruten med Camino de Santiago i en snes kilometer, men sagde igen farvel til den i dag.

Det gode er at morgendagens tur så lige også blev kortere – vi har nemlig booket to dage frem!

Og dagens tur er som vi kender dem herude på landet i Frankrig – det bugter sig i bakke, dal! Markerne er meget afvekslende, men nu er rapsen ved at være sprunget helt ud!

Og så den store forskel – vi gik igen langs en sø, og ved denne her har de gjort det rigtige. Ingen oversvømmelser, men god sti ovenover søen! Og smukt er det!

Langres – Mormant
Activity 33 km • 6:57 h
https://mapy.com/s/ducepatobo


Nyeste kommentarer