Zambujeira do Mar til Almograve
Dagens tur var i klitterne langs kysten, så vi gik meget i sand. Dejligt vandrevejr – lunt og let overskyet det meste af dagen! Ellers var det en dag langs kysten som igår – masser af dramatiske klipper og udsigter!
Men vil starter som altid i godt humør i solopgangen! Når vi står op om morgenen, pakker vi taskerne og gør os klar – og så afsted! Bad tager vi om eftermiddagen når vi lander på hotellet efter en lang dag!
Og som sagt foregik meget af dagen i sandstier. Ikke hårdt, pakket sand, men blødt og fint sand som man rigtig synker ned i. En 14 kilometer af den slags og man bliver glad for at gå på grusstier og asfalt igen!
Ellers kommer vi forbi mange storkereder på de her kanter. Storkene bygger på de forrevne klipper og stortrives hernede – kun den allerførste dag så vi ingen storke, ellers er de næsten overalt
Og i dag blev det varmt nok til at selv Christian smed trøjen og gik i t-shirt’en! Han har ellers været meget kuldskær hernede og haft trøjen på hele tiden, men i dag var det så varmt at han smed den.
Ellers er vi især kommet forbi to ting udover kysten: Små havne og grøntsags industri! Her er kæmpe marker og overdækkede væksthuset med salat, pebre og alt hvad hjertet kan begære – og masser af arbejdere – vi gætter på at de er fra Nordafrika. De går ihvertfald rundt i dunjakker og ser ud til at fryse når de ikke er på arbejdet!
Og så er vi kommet forbi et par hyggelige små havne hvor der ser ud til at være naturlige havne. Og det er hvad der er – maskineri og huse til at lande fangsterne og ikke andet. Det ser hyggeligt ud når man går forbi som turist, omend det giver et indtryk af at være noget slidt..
Og så er vi endt i en afslappet by – og blev opgraderet på hotellet så vi nu også har en balkon. Med tørresnor! Så vi har storvasket- dvs med bukser og t-shirts og det hænger nu og tørrer så godt.
I morgen bliver spændende – ikke mindst fordi turen ender på en campingplads! Men mere om det i morgen …
Dagens tur:
Zambujeira do Mar – Almograve
Activity 21.6 km • 5:45 h
https://mapy.cz/s/bozoracemo
Nyeste kommentarer