Alcalá la Real til Alcaudete
Dagens tur gik igen i solen og igen igennem massive olivenplantager og igen over bakker og ned i dale. Smukke udsigter og en overraskende civiliseret slutby (engelske turister!) gjorde det til en meget behagelig dag på vandre-kontoret.
Turen startede igen med en herlig solopgang da vi var kommet ud på stierne. Meget behagelige temperaturer – vel omkring 6-7 grader gav os en god start på dagen som endte varm!
Men før vi kom afsted var der lige det der med at betale for værelset?! Pengene var ikke hævet af booking.com og der blev ikke talt om det ved ankomsten. Og vi sov da vi fik en Whatsapp om det kl 22:30. Så en Whatsapp tilbage med hvad hvordan vi betalte og et par billeder. Så man kan sagtens betale 46.02€ i remote-control-holderen
Og så om selve vandreturen – det var endnu en dag gennem masser af …ja, jeg vil gerne kalde det olivenlunde, men der er så massivt mange af dem at det ikke dækker. Olivenplantager er nok et bedre ord.
Når man taler om at der har været dårlig høst af oliven i Spanien, kan sådan en tur give stof til eftertanke. Der er MASSIVT mange olivenbønder som bliver ramt. Virkelig en socio-økonomosk katastrofe. Men også igen mange bønder ude og beskære og sprøjte træerne i dag.
Langs flere af olivenmarkerne er der mandeltræer ud mod vejen, og på flere af træerne er der enkelte mandler fra sidste års høst og en del flere af denne sæsons mandler.
Så vi skulle da også prøve at plukke en (gammel) mandel – pluk, pluk – også finde nogle sten. Og vupti, havde Rikke banket nogle friske mandler ud til os og ja, de smager anderledes end de udtørrede købe mandler vi finder hjemme i Danmark!
Og byen Alcaudete er faktisk ret fin. De har gjort en del ud af parker og info til turister samt smukkesere huse og gader. – Og på bakken over byen ligger både en kirke og gammel borg fra 1100-tallet (bygget ovenpå en romersk borg). Så vi var da lige deroppe og checke borgmurene, kirken og udsigterne.
Og til sidst en lille fun fact! Christian er mere soigneret når vi vandrer end når vi er derhjemme. Daglig vådbarbering af hele kæbepartiet. Hvorfor? Sololie faktor 50 sidder fast i de små stubbe og er noget nær umulig at smøre ud. Og det kommer på dagligt!
Alcalá la Real – Alcaudete
Activity 22.6 km • 5:08 h
https://mapy.cz/s/dasuvumoja
Nyeste kommentarer