Moclín til Alcalá la Real

Vi havde den mest fantastiske morgen med solopgang på dagens tur og gik mellem olivenlunde og asparges marker hele dagen til Alcalá la Real.

Moclín ligger på toppen af et bjerg/bakke i ca. 1.000m højde så vi havde en vis forventning til morgen udsigt da vi er afsted lige inden solopgang hver dag. Og fra byen var der gevinst til begge sider

Så vi kom til at gå ned i disen eller skyerne. En meget smuk tur hvor disen og solopgangen forandrede sig ca. hvert femte minut, så der var hele tiden noget smukt eller spøgelsesagtige at kigge på.

Så er det fedt at vandre! Og der var helt stille – generelt er der ret mennesketomt, så der er fred og ro på vandrestierne (minus gøende hunde)

Og at vi var godt oppe i højderne, hjalp også på udsigterne.

Og her er et eksempel på den samme bakketop med udsigtstårn med ca. fem-ti minutters mellemrum

Men nok om morgenen – selve vandringen var som de fleste her i Andalusien, meget smuk med udsigter til olivenplantager, hvor de er igang med at beskære træerne. Så med mellemrum er der en brummen fra motorsaven omkring os. Ellers er det ret store asparges-marker der sørger for afvekslingen. Med folk som går rundt og høster – hårdt arbejde til ryggen! Og det obligatoriske stykke langs landevejen skulle vi da heller ikke snydes for.

Og der er ikke så mange byer eller spisesteder undervejs. Eller barer. Så når du kommer forbi noget, så slår du til! Uanset hvor skummelt det måtte være! Ellers er der ingen kaffe til dig i timevis! Og Google er til nogen hjælp, men har virkelig sine huller her i Andalusien. Så vi blev meget positivt overraskede over at komme forbi en fin café lige på ruten, som endda havde det mest tiltalende 80’er-musik spillende for fuld skrue. Kaffe, tonic, postkort og endda et stempel til pilgrimpasset.

Og dagen sluttede med at gå ind i Alcalá la Real, som også har en fin borg på toppen. Og en is-butik, som vi måtte besøge i varmen!