Fra Deià til Sollér via Port de Sollér
Dagens tur blev planlagt til at være noget fladere end i går – og det var den også. Vi startede i gårsdagens slutby og gik hjem derfra med en lille omvej omkring den lokale havne/strandby hvor alle turisterne var…
Vi var igen med 7:15-bussen og nu på vintertid! Så denne gang kunne vi se noget – her er en lille sammenligning!
Og dagen startede så i Deià med morgenmad fra den lokale købmand – 2x quiche med en drikkeyoghurt til. Plus udsigt mellem kanonerne.
Og så fortsatte ruten ellers lidt ned og lidt op – dog mest nedad. Hele dagen har vi gået mellem olivenlunde, olivenmarker og løs-ståemde oliventræer. Med en enkelt olivenbusk hist og her ligeså. Faktisk kun afbrudt af enkelte citron/appelsinlunde og et par pinjeskove.
Mange, mange af olivenlundene står på terasser som er blevet bygget i årevis, det er faktisk ganske imponerende værker helt af sig selv
Vi gik på GR221, som er den helt store rute hernede, den går fra nordspidsen til vestspidsen gennem bjergene og er på ca. 140 kilometer. Vi har dog ikke mødt mange som ser ud til at være på den lange rute, men dagens tur var også populær. Der var igen mange andre på ruten omkring os.
Og så kom vi til Port de Sollér, hvor der bor en del turister og hvor der er fine strande i byen. Og restauranter. Og turistshops. Og mulighed for at leje strandstole for 18 euro for en hel dag. Og flere restauranter.
Vi spiste en lille frokost der og Christian tog billeder til sine brødre. Turisterne ignorerede ham, de er vist vant til underlige influencere, bloggere og andet godtfolk…
Derfra var det op af bakken til vores hjemby Sollér – og også denne tur havde fine udsigter. Byerne her ligger i en dal, så det ser meget dramatisk og smukt ud her omkring.
Trip Deià (Deyá) – Sóller
Activity 18.7 km • 6:04 h
https://mapy.cz/s/bozujenuse
Hvor ser det godt ud! Og skønt at turisterne ignorerede Christian
Fortsat god tur!
Takker! Ja, hverken hulbrystet, fløderanden eller den kridhvide hud kunne få dem til at løfte et øjenbryn. Skræmmende!