Klippevandringer omkring Agaete
Så kom vi til nordkysten! Og gik et par ture omkring Agaete og Puerto de las Nieves hvor vi vandrede på klipperne højt over havet og også lige var nede og gå på stenstrandene.
Vi har i dag taget busserne helt op nordpå hvor der skulle være smukke klipper og udsigt til Teide. Og så snart vi var kravlet op over byen, dukkede den smukke og dramatiske kyst op.
Den første del af dagens ture skulle ende ved en strand hvor vandrebogen havde et billede af en køn pige i sandstranden..Vi havde heldigvis selv den kønne pige med, da der kun var massive sten og klipper på stranden. Så vi sad og hvilede fusserne og nød synet af klippekysten. Skoene er ikke blevet mindre støvede siden igår!
Så tilbage til Puerto de las Nieves for lidt frokost og vi fik et kulturchock. Vi bor i en ikke-turistby (Telde), så at opleve tjenere næsten jagte os på gaden var meget overvældende! Men det endte lykkeligt med en omgang friturestegte sardiner!
Dagens anden tur førte os via tørre og mere befolkede stier til en massiv klippeknold Punta Gorda. Undervejs kunne vi se over på Teide i disen, følge bådene til Tenerife og nyde udsigten over kysten.
Og til sidst kom vi til Punta Gorda, som blev sikkert besteget!
Dagens tur var på samlet ca. 14 kilometer og herlig i sin kystskønhed!
Nyeste kommentarer