Via Francigena dag 10: Ponte d’Arbia til Siena
En fredelig tur i koldere vejr førte os til Siena, hvor der også var tid til at lege lidt turist. Vi tager to nætter i Siena, da benene trænger til en lille pause og der er en del at se på.
I Ponte d’Arbia boede vi på et lille b&b lige ved broen. Selve byen var som vi kender dem fra caminoen: Et sovested, to barer, en købmand (lille), én restaurent og et Farmacia. Det største var Farmacian, og udenfor den var en stor automat med kondomer. Livlig soveby!
Og det var en kold morgen – men dog med sol! Solen forsvandt dog bag skyerne lidt op af dagen, så det blev aldrig en helt varm dag (Læs: Køligt vandrevejr!). Bemærk rim på billedet herunder og at Christian har buffen op over næsen – koldt!
Og så gik dagen ellers derudaf – vi har mødt flere pilgrimme med retning mod Rom de sidste par dage. De vil formodentlig kunne ramme Rom til Påske, så vi tænker at de har det som deres mål.
Og efterhånden som vi kom nærmere Siena, blev det grimmere og grimmere. Det er ret typisk at vejene ind til større byer er kedelige og/eller grimme, og Siena’s var begge dele. Industrikvarter og affald.
Og så kom vi til Siena og her er masser at kigge på – det er tydeligvis også en universitetsby, for der er dæleme mange unge i byen! Og mange gamle bygninger – så vi startede med den centrale plads og domkirken. Det kan i dén grad anbefales hvis I kommer på disse veje! Michelangelo har bl.a. lavet én af alterne, så den skulle også checkes ud..
I morgen nyder vi en slapperdag i Siena, så der er nu vasket tøj og planlagt en tur til en kinesisk restaurant!
Buonconvento – Siena
Activity 27.6 km • 7:10 h + ca. 1 kilometer..
https://mapy.cz/s/kufupugaje
Nyeste kommentarer