Via Francigena dag 9: San Quirico d’Orcia til Ponte d’Arbia

Tidligt oppe og afsted gav os en fantastisk solopgang og så er vi begyndt at støde på de første vinmarker i Toscana.

Vi var begge tidligt vågne, så vi benyttede os af det til at komme afsted i solopgangen, og vi blev i høj grad belønnet!

Hus i solopgangen

Og ud af byen kom vi under en gammel bro, som var en smuk kulisse for et solopgangsbillede. Man kan næsten ikke se at det er ca. 4 grader og det glemte vi forresten også selv, så smukt var det

Godmorgen, verden!

Ellers har vi faktisk gået og været ikke-imponerede af de Toscanske vinmarker. De er her nemlig ikke. Måske kommer de senere…retfærdigvis skal siges at der er begyndt at dukke nogen af dem op midt på dagen, hvor vi var omkring 35km syd for Sienna. Men søjlecypresser langs ruten? Væn jer til det, for de er overalt!

Toscansk allé

Men vi kom faktisk forbi flere vingårde om eftermiddagen. Og opdagede den helt store ulempe ved at gå ruten “den forkerte vej”. Vi stifinder med GPS og har også lært at læse ruteskiltene ‘bagfra’ så at sige.

Men vinbønderne stiller jo kun deres skilte op i den retning der er mest trafik fra! Dvs. at vi opdager vingårdene og deres pilgrimstilbud EFTER at vi er gået forbi dem. Måske lærer vi også det her en af dagene…

Vingårde – post passage-skilte

Og her er et billede af en sjældenhed på ruten. Bord-bænkesæt. Man skal nu ikke forvente dem drysset jævnt ud over ruten. De er i byerne eller enkeltvis sjældent derude..men de har som regel god udsigt!

Bænk med udsigt

San Quirico d’Orcia – Buonconvento
Activity 28.1 km • 7:01 h
https://mapy.cz/s/hotobafura

2 Responses

  1. John Pfeiffer says:

    Kanon solopgangsfoto ved broen – lige til forstørrelse og vægophæng. Synd at I går glip af alle vinsmagningerne ved, at gå den “forkerte” vej. På den anden side nok ret sundt. Fortsat god tur.

Leave a Reply