Via Francigena dag 33, Madonna del Campo – Vercelli
En lang dag mellem kommende rismarker, hvor vi oplevede lidt af en sammensurium af de foregående dage. Her var kanaler, diger, marker i rå mængder og gode grusveje og markveje at gå på.

Lidt unormalt startede vi dagen med morgenmad. Vi springer næsten altid morgenmåltid et over da vi faster, men da det var inkluderet i vores b&b og så fantastisk ud, gik vi til makronerne. Det skulle vise sig at være en god ide.

Vi havde nemlig luret hvor vi skulle købe og spise frokost. Dagsturene går som regel gennem 0-2 småbyer så det er om at købe ind i god tid eller time det. I dag ville vi time det. Og idag ramte uheldet – vi fandt den flotteste bænk i frokostbyen Palestro, se bare her på billedet.

Ingen fuglelort, ingen cigaretskodder og superren! Men uheldigvis var byens lokale købmand lukket så vi satte os lidt slukørede med nødrationerne: Kiks, vand, brød, svesker og bolcher. Og grinede lidt af at bordet var så nymalet at man stadig kunne lugte træbeskyttelses-malingen.
Det var så sjovt indtil vi opdagede at vi hver havde fået nogle maler-pletter på regnjakkerne! Vi sprang op og var sluppet billigt, kun få pletter på jakker og ikke andre steder. Men med lidt sæbe har vi så fået minimeret dem! Men sæt jer aldrig på en nymalet bænk!

Og så gik det videre. En bonde havde pløjet stien op, så vi gik lidt på mark. Well, den var i det mindste fint planet…Ex-stier er lette at kende på at marken har en anden farve dér, som nedenunder (ikke hvor vi gik)

Men fine stier var det ellers mellem kanalerne og markerne.

Og pludselig kunne Christian ikke finde sine solbriller! Vi gik på et dige, og selvom Christian havde opgivet brillerne, checkede vi billeder for hvornår han sidst havde haft dem på. Ok, for ca. 2,5km siden. Rikke meldte sig som frivillig og gik retur, mens Christian hvilte benene.

Og hun skulle ikke gå så langt – efter 10 minutter var hun retur til Christian med brillerne. De lå fint i vejkanten et lille stykke tilbage, så det blev en hurtig og succesfyldt eftersøgning. Og mens vi sad og jublede, kom der en lille skypumpe forbi!
Jeps, der sker noget her ude på landet! Håber at du kan se den på videoen herunder.
Og efter 32km landede vi så på hoved-pladsen i Vercelli og fik os en velfortjent is!

Mortara – Vercelli
Activity 32.5 km • 7:18 h
https://mapy.com/s/dazumecove
Nyeste kommentarer