Barranco de Ruiz fra alle vinkler
Dagens tur gik til Barranco de Ruiz, som vi først gik op igennem, så ned til byen Las Aguas – og så langs kysten tilbage til og op i Barranco de Ruiz!
Igen tog vi den med busserne – man kan virkelig komme vidt omkring for få penge hernede og så startede dagens optur! Programmet stod på en morgen stigning og så roligt nedad næsten resten af turen.
Og med morgensolen fik vi fantastiske spil i disen, meget smukt og helt eventyragtigt.
Oppe på toppen holdt vi en lille pause og så gik det nedad på vej. Let at gå på og godt til benene..Christian havde noget ondt i lårbasserne efter nedturen igår og Rikke nævnte at hun kunne mærke sine lægge en lillebitte smule. Ja, vi var hårdt ramt!
I byen fandt vi ikke den ventede frokostrestaurant, så vi spiste lidt af det medbragte ved kirken hvorefter vi gik langs den fantastiske kyst. Ca. 100 meter over kysten var en lille sti/vej mellem husene – ren råhygge at gå. En ældgammel vej som lige kunne være på klippevæggen.
Og så var vi tilbage ved busstoppestedet. En dejlig tur i sol, dis og skygge!
Og hjemvendt fik vi lidt godt – vi har i dagevis talt om Piña Colada og den skuffede ikke. Bedre end tvebakker med hvidløg!
Og dagens tur kan du se her
Op og ned omkring Barranco de Ruiz
Activity 11.3 km • 4:09 hrs
Det ser skønt ud, især ‘hyggestien’!
Dejligt at I kunne holde den traditionelle juleferie i år – bedste hilsener fra nr. 19!
Ja, vi nyder det også i fulde drag! Håber at I også har haft en dejlig jul derhjemme