Maden til turene – hvad vi spiser undervejs!

Mad skal der til! Jo mere og jo længere vi vandrer, jo mere skal der indenbords, så her er en lille fortælling om maden til turene. Advarsel – der er mange billeder af mad i denne post!

Vi er begge stort set altædende, så når talen falder på mad bliver det mere en fortælling om hvad vi har lyst til at spise på vandreturene. Og hvordan vi vælger at gøre det. Jeg vil især skrive om flerdagesturene, da det mest er dér at vores madvalg betyder noget.

Vi ved hvad vi vil ha’..

Og vi har nogle klare valg omkring hvordan vi tager maden med – vi tager ikke særligt meget med! Vi lader os bespise undervejs og gider ikke bære på rå mængder af frysetørrede godter. Nej, i rygsækkene har vi til at holde os igang på dagen og så spiser vi ellers bare hvor vi lander om aftenen. Helst noget lokalt, men vi går ikke af vejen for den klassiske pizza eller hvad købmanden på hjørnet tilbyder.

Christian glæder sig til maden!
På den Portugesiske Camino stod aftenerne gerne på masser af fisk, da vi gik kystruten!

Det betyder også at når vi går de længere ture er vi afhængige af at der er en vis insfrastruktur (læs: steder at købe mad). Ellers kommer vi til at gå sultne i seng eller leve af resterne i rygsækken. Og det er ikke så rart når man har brug for energien! Som du kan se nedenfor, sætter vi pris på energiholdigt mad der er enkeltindpakket – billedet er fra Camino Frances. En blanding af frugt, croissanter og energibarer udgjorde frokosten og snack’ene i mange dage.

Så er der købt rygsækmad til nogle dage!

Men selv om der er masser af madmuligheder, lykkedes det alligevel Christian at tabe sig ca. 5 kilo da vi gik 31 dage på Camino Frances. Det skyldes især at vi ikke går og små-snacker så meget i chokolade og slik undervejs. Men når jeg ser billedet ovenfor undrer det mig at han kunne tabe sig! De ca. 30km vandring om dagen hjalp nok!

Her er et lille galleri, hvor du kan se hvor varieret vi kan spise. Der er alt fra lækre tapas til ren frituresnask -vi er ikke kræsne når vi vandrer! Du kan læse om en udpluk af aftensmaden fra Camino Frances her.

Mad giver minder.

Og det sjove er at selv om vi har spist meget forskelligt, er der stadig nogle retter som stikker ud! Som den sindsygt tørre sandwich som Rikke forsøgte at konsumere i Burgos – det lykkedes hende aldrig at komme igennem den. Brødet var mindst to dage gammelt! Eller at sidde på et bjerg og nyde udsigten og en youghurt med vores medbragte sporks! Eller at gå kold i hvad-som-helst med tun på Camino Frances og lærte nok spansk til at tale os udenom det på den sidste trediedel af turen! Og så var der dengang vi skulle bestille mad i Portugal telefonisk uden at kunne sproget

Men den madoplevelse er uden tvivl da vi spiste helstegt pattegris i Mealhada! Byen er åbenbart berømt for sine helstegte pattegrise og vi overnattede der på den Portugisiske Camino. Vi havde talt om det i et par dage – og jeg skal love for at det var bedre end vi havde drømt om! Lækker grisesteg, de bedste hjemmelavede kartoffelchips nogensinde og en fantastisk pebersauce som vi labbede i os. Ja, billedet nedenfor kan desværre ikke fortælle hvor lækkert det var, men min mund løber i vand hver gang jeg ser det..


Leitão assado, som det hedder på portugisisk – prøv det en dag!

Så ja, man kan fint vandre og spise godt undervejs! Vi forsøger med andre ord at holde os i live madmæssigt om dagen og så ellers give den gas om aftenen!

Velbekomme!

Leave a Reply