Via Jutlandica – Frörup til Schleswig
Op klokken 6 da vi skulle gå et godt stykke til Schleswig! Og så til et udstyrsstykke af en morgenmad – vi boede sammen med en masse håndværkere og de skulle fodres godt af sammen med os! Vi havde sovet fremragende på Salz & Pfeffer i Frörup!

Morgenoplevelserne – bær og historier
Dagens tur gik som sagt Schleswig og vi kom frem efter omkring 30 kilometer på Via Jutlandica. Det var også dejligt at temperaturerne lige var en smule højere end igår, så solbrillerne kom i spil!

Dagens bær var ribs, som vi fik rigeligt af fra morgenstunden – det så ud til at vi delte dem med fuglene, så vi gik til den! Busken stod lige ud til stien, så det var en dejlig morgensnack.

Kort efter kom vi forbi et hus med disse billeder i vinduet, vi tænkte at det var OK at tage et billede af dette. Og det siger noget om vores forhold til at vandre.

Og nu vi er ved det der med dyr….vi så harer, frøer (som vi undgik at træde på), snoge og især masser af då/råvildt! Heldigvis har vi ikke set nogen flåter, selvom vi checker hver dag. Vi har flåt-fjerne-udstyr med, for vi vidste på forhånd at der er masser af råvildt hernede. Og de to tyrehorn på billedet? Det er en del af den lokale afmærkning af ruten….Ochsenweg!
Og freden sænker sig over turen..


Ingen opdatering uden lidt historie…her er Sieverstedt Kirke – den er en valfartskirke fra 1200-tallet og lå på ruten, så den hilste vi også på. Vi gik dog ikke til Poppholz, hvor Harald Blåtand blev døbt i ca. 980 før han efter sigende kristnede danerne…
Og turen var smuk, smuk – igen ca 50/50 mellem asfalt og stier, men med masser af skov undervejs!

Nyeste kommentarer