Via Jutlandica – Fockbek til Spannan

Denne dag på Via Jutlandica/Ochsenweg blev en dejlig varm omgang hvor vi slap nådigt rundt om Rendsburg og kom ud på landet! Det er høsttid hernede, så de små veje som vi gik på hele dagen var godt befærdet med høstmaskiner!

...hele vejen forbi Rendsburg!
Små, fine asfaltveje

Og nu vi er ved det – her er bogstaveligt talt hele dagens udsigt! I dag stod den på små, hyggelige asfaltveje stort set hele dagen.

Stort set kun de lokale bønder bruger dem, og de har en hel del mere majs end korn. Faktisk ser vi vel 10 majsmarker pr. kornmark, så det er virkelig stort hernede. På billeder herunder er Rikke med for at vise hvor store de allerstørste majs er lige nu…

Her er en del mere majs end korn
Masser af majs

En anden side af historien

Og også her på Via Jutlandica opleves historien – vel og mærke en anden end vi hører om i Sønderjylland. Her var de tydeligvis glade for at slippe af med de danske besættere i 1864 og begræder deres tapre faldne fra krigen i 1850 – vi kom forbi flere sten, her er en god én, check hvad der er på toppen af mindesmærket:

En granat! Der er en granat på toppen!
Måske var danskerne alligevel ikke så populære hernede engang..

Og en anden (den er fra igår, men siger det meget godt…):

Et andet blik på historien
“Los von Dänemark 1864”

Forbi Rendsburg og ind på en lille kro

Som sagt slap vi fint udenom Rendsburg. Ruten strejfer lige byen, men gør det på små, små veje så man ikke opdager at man går forbi en større by. Det har de generelt gjort fint med ruten – den går til byerne, men ikke altid ind i dem. På hærvejen derhjemme sætter man en ære i at gå langt udenom byerne….så det er lettere at skaffe proviant undervejs hernede! Her er for god skyld lige fodgængertunellen i Rendsburg under Kieler-kanalen.

Også i Rendsburg er der en fodgængertunnel - ligesom i Hamborg
Forgængertunnellen i Rendsburg

Og vi er endt tidligt på “Historischer Landhaus Spannan”, som ikke rigtig fremgår nogensteder (og derfor fint har plads) og drives af et par gamle damer – hyggeligt og gammeldags, her nyder vi et par øl i haven mens bloggen skrives. Det er én af den slags steder, som skal opleves mens de stadig eksisterer – det er en uddøende race af småkroer!

...og så en stor Weissbier!
Fred og ro 🙂

Dagens tur blev som planlagt kort – Christians fødder kan ikke rigtig mere, så de 20 kilometer var fint passende. Vi har planlagt køb af nye støvler, så han kan blive standmæssigt påklædt til turene! Her er han i pausemode under frokosten, hvor han lige skulle checke sten nummer 8 i strømpesokker..

...og fusserne gjorde avs!
Strømpesokker og mindesmærker går fint sammen!

Og i morgen går den med bus og tog hjemad!

Leave a Reply